Klinik 360º

Dit naturlige lægevalg

- hele vejen rundt

OBS - Klinikken har KUN åben for patienter til EDTA-behandlinger. (Desværre lukket for tilgang af nye patienter med andre problematikker i hele 2020 pga travlhed. Vi skriver ikke længere på venteliste, men henviser til kolleger.)

 Anna Iben Nørgaard Hollensberg  

Speciallæge i almen medicin, MD, BC Family Medicine

Functional Medicine Practitioner - IFMCP

Schweizisk Bio-Logisk Medicin - Paracelsus Academy

Heilpraktiker 1996

LÆGEKLINIKKEN

Klinik 360º er specialiseret i den individuelle og skræddersyede behandling til hver enkelt patient.

Konsultationerne er tilrettelagt, så patienten får en lægelig vurdering 360 grader rundt. Kernen i mit arbejde er at finde frem til de dybeste årsagssammenhænge til, at sygdom og energitab er opstået. Ved at tage hånd om de udløsende årsager, kan kroppen få mulighed for at genoprette sine vitalfunktioner.

Det, som vi tænker på som sygdomsbehandling i dag, er faktisk meget ofte kun behandling af symptomer. Det bliver ingen raske af. Man lindrer generne, men underliggende består sygdommen uforandret, og forværres ofte over tid. 

Lægeverdenen ser på mennesket fra én vinkel, den alternative verden fra en anden. Psykologer og psykoterapeuter har deres syn på mennesket og de lidelser, vi kan stå med. Ingen har det fuldstændige overblik. Det er min opfattelse, at alle behandlere har blinde vinkler på deres faglige udsyn og ud fra deres viden om patienten.

Med det in mente, forsøger jeg at kombinere min brede viden og faglige kompetencer, så jeg undgår flest mulige blinde vinkler - og tager højde for de blinde pletter vi kan erkende. Jeg følger dig tæt i forløbet, indtil vi har overblik over dit helbred og du er er i sikker udvikling.

Jeg samarbejder bredt, med mine lægekolleger - og med kostvejledere, osteopater, trænere og instruktører, auriculoterapeuter og akupunktører, heilpraktikere, yogalærere, psykodynamiske terapeuter (tidl. afspændingspædagoger) og flere andre med særlig viden inden for deres respektive faglige og terapeutiske områder.

Finder vi ud af, at du kunne have god effekt af samtale eller forløb hos en af mine con-kolleger, så tilrettelægger vi det, så det kan foregå sideløbende med din behandling i Klinik 360º. Målet er at du opnår de bedst mulige resultater for dig under forløbet.

 OBS - Vi har nu lukket for tilgang i hele 2020 også og tager ikke flere nye patienter ind i klinikken - ud over kredsløbspatienter til EDTA-behandling. 
 
Forespørgsler (og booking for allerede indskrevne patienter)
kontakt os på kontakt@edta-klinikken.dk

EDTA-Klinikken ApS
tlf 60 63 33 38
Ingen fast telefontid. Indtal besked og bliv ringet op.

PRISER + INFORMATION om EDTA til kredsløbsbehandlinger finder du på  www.edta-klinikken.dk
 
 
 
Det jeg kan er et håndværk. Jeg er hverken clairvoyant eller orakel og jeg har ingen medfødte specielle evner i retning af helbredelser. 
Det bedste jeg ved er, når jeg kan være med til at ændre en kurs med sygdom og mistrivsel hos et menneske og i en familie, så endepunktet bliver helt anderledes end det, der først var i udsigt.
Det er min passion og en disciplin jeg siden 1990 og til stadighed fintuner og uddanner mig i.
 
For at være patient og i forløb hos mig kræver det en aktiv og ihærdig indsats. Viser testningen at fx ernæringen er et problem, så er der ingen anden vej end at kosten skal ændres. Det kræver nytænkning og vilje. Ingen bliver raske uden at skulle forandre noget af det der skabte vejen til problemet - enten tankemønstre, kosten eller forskellige livsvaner - og ganske ofte flere af tingene.
 
Jeg kan ikke hjælpe alle. Og helt evident kan jeg kun hjælpe dem, der selv virkelig ønsker at blive hjulpet.
 
Ønsker du et forløb i Klinik 360º, skal du være indstillet på at gå aktivt ind i den ret krævende proces det kan være, at ændre på tingene og flytte sig. Jeg kan udfordre dig på dine tankemønste og vaner, være med til at problemløse og lægge holdbare planer for din sundhed og vitalitet i fremtiden.
 
Jeg forventer at du overholder de aftaler vi indgår. Og at du er den, der har den største interesse i at handle og effektuere det, vi finder frem til, er nødvendigt og muligt i processen. Jeg kan ikke gå i dine sko og tage dine sejre. Det skal du selv gøre. Det er dine sejre.
 
Til gengæld er jeg med dig som din vejleder og fortrolige hele vejen. 
 
Ingen siger det er let - men kedeligt bliver det ikke. 
Speciallæge Anna Iben Hollensberg | CVR: 36 42 95 93 | Skovvejen 29, 8850 Bjerringbro - Danmark | Tlf.: +45 60 63 33 38